Har du længe gået med drømmen om, at starte med at blogge? Hvis ja, så er der en række aspekter, du skal være klar over inden, du kaster dig ud i det. Det er vigtigt at understrege, at blogging kræver hårdt arbejde – det er ikke blot en nem vej til en god månedsløn og få daglige arbejdstimer, selvom det bestemt er muligt at opnå begge dele.
1. Hvorfor overhovedet blogge?
Der kan være rigtig mange årsager til, at du ønsker at starte en blog. Det kan være, at du f.eks. er på barsel og har nogle spændende historier og gode tips, du ønsker at dele. Det kan også være, at du ønsker at blogge inden for en særlig branche. Det er vigtigt, at du danner en forståelse for hvorfor, du ønsker at blogge inden, du går i gang.
Der findes mange typer af blogs og årsager til at blogge. Nogen ønsker at forøge sit netværk og positionere sig selv som ekspert. Andre ønsker blot at have et sted hvor, de kan dele deres tanker og deres hverdag. Mange har dog et ønske om, at kunne tjene penge ved at blogge – enten som en sideindkomst eller derimod som et fuldtidsjob.
2. Eget webhotel eller gratis webhosting?
Når du skal starte en blog, så har du – som udgangspunkt – to muligheder for at oprette den. Du kan enten vælge en self-hosted løsning hvor, du selv står for webhosting. I stedet kan du også vælge en platform, der giver dig mulighed for at hoste din blog uden omkostninger. I begge tilfælde kan WordPress bruges, men i Danmark er Bloggers Delight også populært som en gratis mulighed.
Eget webhotel
Hvis du vælger en løsning med eget webhotel, så får du en større grad af frihed til at bygge en blog, som du ønsker at bygge den. Som nævnt, så er der mange, der vælger at opsætte en WordPress blog hvis, de ønsker at starte med at blogge. Det skyldes, at det er et simpelt og brugervenligt system, der dog kan bryste sig af, at byde på et væld af funktioner.
Med betalt webhosting får du større båndbredde, mere plads, bedre sikkerhed og desuden også bedre muligheder for at skabe indtjening. Du kan få et rigtig godt tilbud på et webhotel hos UnoEuro ved at trykke her - vores kuponkode giver dig 3 måneders gratis webhotel.
Gratis webhotel og system
Dette er en oplagt mulighed for dig, der helst ikke ønsker at investere for mange penge i din blog eller derimod blot ønsker at bruge den som en form for hobby til en start. Som nævnt, så er WordPress også muligt at bruge i denne sammenhæng, men blandt mange danske bloggere er Bloggers Delight og Blogly blevet særdeles populært.
Dine muligheder er mere begrænset hvis, du vælger denne løsning. Det er dog markant nemmere at komme i gang, hvis du vælger gratis webhotel og et gratis system.
3. Indhold skaber trafik – trafik er alt
Hvis du har læst om blogging på nettet, så har du – med garanti – også læst om frasen "Content is king". Det er dog vigtigt at understrege, at selvom det er dit indhold, der skaber trafikken, så er det din trafik, der er altafgørende for din blog. Uden trafik, så har du ingen læsere – og det betyder også, at du hverken har formål eller potentiel indkomst.
Derfor er det også vigtigt, at du skaber indhold, som dine læsere har interesse i at læse. Det er særligt noget, der gør sig gældende for dig, der ønsker at gøre en forretning ud af din blog. Derfor er det også essentielt, at du planlægger dit indhold og arbejder med at finde ud af hvilket indhold, der er særligt populært i din niche.
4. Valg af navn og domænenavn er vitalt
Skal din blog være personlig og omhandle dig, så er det ikke synderligt vanskeligt at finde på et godt navn, da du blot kan bruge dit personlige navn. Har du planer om, at skulle positionere dig inden for en særlig branche eller ønsker du at skille dig ud fra mængden, så skal du vælge et godt navn og et godt domænenavn.
Det skal være noget, dine læsere kan huske og det skal også gerne være relativt kort. På denne måde husker folk nemmere navnet på din blog hvis, de støder på den på Facebook, Instagram, Google eller et helt fjerde sted.